Arrangementer op til 150 publikummer, kan vi selv klare med vores eget PA og lys.
Her skal bruges et 16 A kraftstik (3x400V+N+PE) eller som minimum, ved de helt små jobs, en 230V 13 A stikkontakt med jord.
Scenemæssigt skal vi som minimum bruge et areal på 5-6 m bredde og 3 m dybde. Hvis der er scene, skal den være solid og stabil og gerne med mulighed for ophæng af SHUBI.DK banner.
Ved større arrangementer, typisk over 150 publikummer, skal vi ud at leje lyd og lys samt have en ekstra tekniker med.
Hvis I selv står for scene, lyd og lys har vi et par simple retningslinjer:
SCENE:
Solid og stabil og som minimum 6 m bred, 4 m dyb og 0,5 m høj. Der skal endvidere være sort bagtæppe i fuld scenebredde og i omkring 3 meters højde.
Vi medbringer eget SHUBI.DK banner med stropper i top. Der skal være mulighed for ophæng af dette lige foran bagtæppet.
LYD:
Der skal være et komplet, professionelt lydsystem tilpasset stedets størrelse. Det aftales særskilt om arrangør eller vi sørger for lydtekniker.
LYS:
Der skal være et effektfuldt og farverigt lyssystem bestående af side- og baglys.
Det aftales særskilt om arrangør eller vi sørger for lystekniker.
SHUBI.DK rider
Vores rider, er et par simple anvisninger af, hvad vi godt kunne tænkte os af mad og drikkelse inden, under og efter vores koncert.
Tanken er, at gøre det lettere for alle parter, så alt er afklaret, inden vi kommer til jeres fest/spillested/festival.