top of page
Nikolaj Lyngbye
Shubidua lagde kimen til min første våde drøm... sådan rent musisk!
Jeg husker lange bilture med Shubidua på walkmanden, og ikke alene gjorde musikken bilturene kortere; den fik mig til at ønske, at turen havde varet bare lidt længere!
Senerehen lagde shubberne lyd til, når jeg stod foran spejlet med håret sat, mimikken lagt i de rigtige folder, og med tæppebankeren på plads mellem hænderne som guitar-attrap.
Siden er gået et halvt menneskeliv (næsten), og mange toner er strømmet gennem højttalerne i de mellemliggende år. I dag har jeg genopdaget min barnsdoms lydspor, og at spille Shubidua er både sjov, alvor, kammeratskab, glade minder og, ikke mindst, fed rock!
bottom of page