Nikolaj Lyngbye

Shubidua lagde kimen til min første våde drøm... sådan rent musisk! 
Jeg husker lange bilture med Shubidua på walkmanden, og ikke alene gjorde musikken bilturene kortere; den fik mig til at ønske, at turen havde varet bare lidt længere! 

 

Senerehen lagde shubberne lyd til, når jeg stod foran spejlet med håret sat, mimikken lagt i de rigtige folder, og med tæppebankeren på plads mellem hænderne som guitar-attrap. 
Siden er gået et halvt menneskeliv (næsten), og mange toner er strømmet gennem højttalerne i de mellemliggende år. I dag har jeg genopdaget min barnsdoms lydspor, og at spille Shubidua er både sjov, alvor, kammeratskab, glade minder og, ikke mindst, fed rock!